Sygdom og afklaring
Da jeg i oktober ’16 blev ramt af lungeproblemer vidste jeg ikke det var for flere år. Og hvilke værdier det ville fremelske. Nu på 6. år med lungeudfordringer, føles det ikke som en ulykke. Snarere som en fordel, noget jeg er taknemmelig for. Nærværet og kærligheden i mit liv og i samværet med andre er blevet større.
Det hele startede i en villalejlighed med skimmelsvamp i Hvidovre, min datter var knap et år gammel. Vi begyndte begge at hoste og få feber – gang på gang – hun et helt år. Heldigvis blev hun ’frikendt’ for kronisk sygdom af en børnelæge – hendes lunger var ikke varigt beskadiget. Pyha, jeg var taknemmelig. Langsomt blev tempoet sat ned i mit liv. Nærværet slap ind med sygdommen, da jeg ikke kunne andet. Værdierne gik fra at nå meget til at gøre tingene med kvalitet – for jeg kunne ikke så meget.
Da jeg endelig blev udredt efter næsten et års hoste og småfeber, var der ingen årsag fundet til problemet – jeg fik ’bare’ et par diagnoser; lungebetændelse forårsaget af astma og bronkiektasier.
Jeg var taknemmelig for endelig at få nogle diagnoser der vidnede om at det jeg fejlede, hed noget. Og dermed spirede et lille håb om at der så kunne gøres noget. Men ikke et ord om kronisk sygdom. Jeg blev anbefalet at melde mig ind i Lungeforeningen. Og så startede penicillinkuren. Den gjorde mig træt.
Jeg spurgte om jeg skulle leve med diagnoserne hele livet. Men lungespecialisterne kunne ikke give andet svar, end at nogens tilstand forbedredes uden man vidste hvorfor, og for andre blev det værre. Heller ikke kost eller allergier mente man påvirkede min tilstand. Så der var intet de kunne anbefale andet end at flytte min datter fra vuggestue til dagpleje, og derved mindske bakterie flowet. Jeg var taknemmelig for vi rent faktisk kunne gøre noget og flyttede hende straks.
Ro på dagligdagen
Der kom mere ro på dagligdagen og jeg mærkede dagplejen smittede positivt af på os alle – og trak værdier af ro, nærvær og nærhed med sig. Det hjalp også lidt på bakterie flowet, så min datter var sjældnere syg og jeg dermed sjældnere fik bakterier med hjem.
Derpå fulgte 2 år på mere eller mindre konstant penicillin. Hver gang lungebetændelsen aftog og jeg stoppede penicillin, gik der få dage før symptomerne kom igen, og jeg måtte starte en ny penicillinkur.
I mellemtiden flyttede vi efter mange overvejelser langt væk, tættere på havet, da jeg kunne mærke det var noget af det eneste der forbedrede min tilstand betydeligt. Dertil var det en værdi jeg først der kunne tage til mig og manifestere som en meget vigtig i mit liv.
Jeg var så afkræftet at vi måtte have massiv hjælp til flytningen, da jeg stort set ikke kunne bidrage til det fysiske.
I denne tid var der ingen hjælp at hente fra det offentlige ift. den belastning jeg og min familie var udsat for. At leve med kronisk sygdom og de indvirkninger det har blev ikke italesat af hospitalsvæsenet eller egen læge. Jeg var dog taknemmelig for endelig at flytte nær skov og strand, som jeg havde drømt om meget længe.
Ny orientering
Da vi ’landede’ i Vordingborg juni 2018 begyndte mit helbred at gå fremad. Og oktober 2018 var jeg så træt af at være sygemeldt og blive behandlet derefter af jobcentret, at jeg søgte et job selvom jeg ikke var rask nok til at leve godt med kronisk sygdom. Jeg startede 1. dec. 2018 på en psykiatrisk afdeling, som jeg følte mig hjemme i fagligt og tænkte det derfor ikke ville være så krævende. Jeg var så taknemmelig for endelig at være i job og få kolleger og fagligt input. Men efter 3 måneder måtte jeg dog konstatere at bakterie flowet var for højt så jeg blev mere syg og værdierne matchede heller ikke mine egne.
Jeg begyndte at kigge efter job som visitator, for at være i et kontormiljø med mindre bakterie flow. Og til min store taknemmelighed lykkedes det hurtigt at få et job med egent kontor – og det virkede positivt på mit helbred.
Samtidigt startede jeg med at tage kosttilskud, homøopati og ændre min kost. Det har på sigt vist sig at gøre en stor forskel. Og jeg er så taknemmelig for mit eget initiativ til dette og min mands økonomiske støtte.
Penicillinkurene er nedtrappet mens kosttilskud, homøopati og ændring af kost har taget over de sidste 4 år. Når jeg kigger tilbage, tror jeg at min krop var SÅ træt ovenpå de konstante penicillinkure, at det var det som vendte skuden fra en nedadgående spiral til, at jeg kan leve godt med kronisk sygdom den dag i dag. Fordelen ved den ændring af livsstil blev også at jeg bedre kunne være mere nærværende og i kontakt med mine emotioner, min krop og mine behov. Nogle værdier der har fulgt mig tæt siden. Og som indgår i Gruppeforløb Kropsterapi.
Nye værdier
Nu er jeg et sted hvor har startet eget firma ud fra de dybeste af mine sande værdier som ligger tæt på mit hjerte. Hver dag bevæger jeg mig i nærvær og finder min kerne – før dagen går i gang. Jeg lever et liv opfyldt af dyb tilfredsstillelse og kontakt til mig selv. Taknemmeligheden for rejsen hertil og min familie og venners støtte er stor.
Det føles som om min sygdomsrejse har ført mig tilbage til mine oprindelige værdier. Værdier som styrkes i forløbet med Personlig Kropsterapi. Den har tvunget mig til at handel og bevæge mig SÅ langsomt, at jeg VIRKELIG kunne mærke mig selv. Og alle de overfladiske ydre værdier jeg havde påtaget mig og overdraget fra andre, er langsomt skallet af.
Så jeg er taknemmelig for min sygdom.
Uden min kroniske sygdom havde jeg ikke haft indsigt og mod til at gøre det jeg gør i dag;
Leve hver dag og bygge mit firma på de værdier der giver mig livsglæde.
Jeg har stadig lungebetændelser og er plaget af astma ind imellem. Men netop mine symptomer er dem der viser når jeg er på vej ud af et sidespor, uden Nærvær og Selvkærlighed.
Hvad fører DIG tilbage på sporet? Og hvad længes du tilbage til når du er er havnet ude på et sidespor?