Pauser og Nærvær
Hvad vil det sige at stoppe op?
Hvorfor gør vi det så sjældent?
Hvad sker der når vi stopper op?
For nylig vandrede jeg med min søn på Møn langs landevejen for at nå en bus, på vej hjem fra teltophold på Bygagergaard. Jeg havde lungebetændelse, som jeg prøvede at holde nede med kosttilskud, for at undgå penicillin – for 117 gang som lungekroniker. Men det virkede desværre ikke denne gang, så jeg var meget træt.
Læs mere om min personlige historie med kronisk sygdom HER.
Vi nåede ikke bussen pga. alle de uforudsete pauser. Da vi kom til busstoppestedet, var der 45 min til næste bus. Her sad jeg så og havde tid til at reflekterer, nyde naturen og trække vejret. Jeg elsker det. Væren. I nuet. Med Nærvær.
Ellers er jeg rimelig effektiv og praktisk anlagt. Så det irriterer mig lidt når vi misser bussen. Men det slår mig igen og igen at de bedste pauser, er der hvor planen tog en D-tour og man lader sig overraske lige Nu. Med tillid, med hjertet.
Nærvær’s spire
Det er ikke fordi jeg altid kan være i Nærvær. Men jeg tror der er en dyb sandhed i, at der er stor værdi her lige Nu hvor vi er – uanset omstændighederne.
Ud fra det har jeg opbygget mine kropsterapeutiske forløb for Grupper og Personligt.
Som jeg har sagt så tit – det lykkeligste øjeblik i mit liv var, da jeg sad naglet til en bænk pga. angst – og det med ét føltes som om alt jeg havde brug for, var lige her. Nærvær. Nu. Derfra er mit firmanavn opstået.
Man kan sige jeg for et øjeblik blev et med alt i og omkring mig. I tillid og væren.
Og da føltes det som om al verdens støj og travlhed var ligegyldig.
Der skød Nærvær Nu sin første spire.
Og det har siden da været sådan, at hver gang mit tempo bliver for højt til Nærvær, så bremses jeg – af min krop. Og bliver syg. Det er jeg meget taknemmelig for.
Ved at bruge redskaberne i mine kropsterapeutiske forløb – Personligt og Gruppe, kan man opnå den væren der giver livsglæde og livskvalitet, på trods af ens omstændigheder. De redskaber og processer der bruges på forløbene, er et de mest virkningsfulde, afprøvet på egen krop gennem 28 års erfaring med personlig udvikling og kropsterapi – selvfølgelig tilpasset særligt dine behov og ønsker.
Læs her om min faglige baggrund som bl.a. Fysioterapeut og Psykoterapeut.
Nærvær i gøren
Men kan man overhovedet leve et liv med Nærvær. Kræver det ikke at man sidder meget stille. Hvordan kan man prioritere det uden at gå i stå?
Jeg tror det er en evig bevægelse. Vi er jo nødt til at handle for at opretholde et menneskeliv. Og vi kan godt have Nærvær i gøren.
Det er når vi det går for stærkt og vi glemmer at mærke, sanse og føle, at vi (efter min ydmyge mening;) er på vej ud af et sidespor og symptomerne kommer, f.eks. at vi holder vejret, bliver forvirrede eller trætte.
I værste ende oplever stress, angst og depression.
Følg mig på min Facebook eller Instagram hvor jeg ugentlig poster videoer og citater der giver kropsligt nærvær.
Bevidst Nærvær
Men hvordan skaber man sådant et Nærvær, bevidst?
Ud fra dette spørgsmål har jeg skabt min tilgang, hør her:
Så det der gør min tilgang unik, er ikke kun kombinationen af alle metoderne (yoga, dans, fysioterapi, kropsorienteret psykoterapi, shiatsu massage og Nada)
For metoder er for mig bare måder af finde sit eget unikke Nærvær på. Nærvær der helbreder, balancerer og letter.
Så livet bliver dybere, autentisk og mere værd at leve. At der bliver mere af skønne dig.
Altså det er den rejse hvorpå jeg følger dig, hvor jeg giver alle mulige Nærværs redskaber, som vi laver sammen og hver for sig – for at føre os gennem smerter, ubehag, stress, angst – og ud på den anden side – via dine egne evner, energi og genialitet – til selvhelbredelse og løftet hjerte, sind og energi.
Så mit ønske er egentlig at man selv føler man havde redskaberne på forhånd – men at de skulle bare genaktiveres. På ens egen måde. I ens egen rækkefølge. Med sin egen stil. Ikke tillæres.
Dvs. redskaberne integreres som en naturlig del af dit liv. Hvor du altid har dem og kan bruge, lige meget hvilke fysiske eller psykiske udfordringer du støder på. Og til sidst er de ikke redskaber, men nærmere livsstil.
Vækker det genklang?
Giver det mening for dig? Vækker det genklang i hjertet? Lander i din mave? Så er det måske noget for dig. Det virker for mig. Du kan chatte med mig på messenger hvis du har spørgsmål.
Du er velkommen til at booke en gratis forsamtale, for at fornemme mig og dig i samklang.
Eller kom og dans med en dag ved vandet – og MÆRK om det er noget for dig.
Der er 2 begivenheder i august – 12. August og 22. August
GRATIS VIDEO
Tilmeld dig mit nyhedsbrevet eller udfyld kontaktformularen med kommentaren ‘freebe’, og få tilsendt en instruktionsvideo med yoga og dans.