Når man rammer muren og synes der bare ikke kan være mere skruet ned i 24 timer, er det tid. Tid til at læne sig tilbage. Tid til at tage en dyb vejrtrækning. Tid til at finde modet til for en tid ikke at vide hvilken retning der er den vigtigste og rigtigste.

Prioriteringer

Hver dag støder vi på prioriteringer. I familien, på arbejdet, i fritiden. Med os selv, vores helbred, psykisk og fysisk. Vil vi have et ’rigt liv’ med mange venner vi ser, meget arbejde, flere penge til at rejse. Koncerter, museer, dansefester, skolearrangementer etc. Pyyy – tiden vi lever i byder på så mange aktiviteter.

Så hvordan vælger vi klogt? Hvordan sikre vi os både at have et ’rigt liv’ og prioritere nærvær, ro og helbred? En ting er sikkert, vi kan ikke nå alt på et liv, på et døgn, på en uge, et år.
Det starter med vi spørger os selv hvad er vigtigt for mig. Får styr på sine værdier og prioriteringer. Måske i samspil med en terapeut, coach eller god ven.

Stress som årsag

Til daglig ser jeg mange mennesker som er sygemeldt med stress. Stress af mange forskellige årsager. Arbejdsbetinget, sygdom i nær familie, dødsfald hos ens nærmeste, skilsmisse mm.
Men selvom årsagerne er forskellige, så er det samme stresssymptomer, den samme måde kroppen reagerer, den samme måde hjernen spænder ben.

Ind til kernen

Det jeg vil sige med det er at uanset årsagen er løsningen ofte den samme. Vi skal skrue ned. Ind til kernen. Tage os tid til refleksion. Hvile. Nærvær med os selv. Og hvorfor er det så svært. Ofte vil vi ikke mærke det der ligger bag stressen. De følelser, indsigter og egne forsvarsmekanismer.

F.eks. kan man have haft en periode hvor mit helbred har været rigtigt godt, skruet for meget op for arbejdet, vennekredsen, sporten, den sunde kost, mens man også gerne vil være nærværende med egen lille familie, og det har resulteret i man selv skal stille det spørgsmål.

Svaret starter med man tillader sig ikke at præstere for en stund. Ikke yde noget ’produktivt’. Og i stedet går en tur, sidder lidt længere i saunaen efter svømning eller på sin fridag ligger sig ned i stedet for at ordne vasketøj. Det er bare eksempler.

Magien der opstår

Magien opstår der hvor vi ikke yder noget tilsyneladende ’produktivt’. Der kommer de kreative ideer og løsninger. Hjerne har brug for plads, forstået på den måde at hvis den er i gang hele tiden, sender den ikke de gode løsninger frem til os.

Så alt i alt skal vi bag om det der får os til at være ’produktive’ – dvs. præstere, ordne og gå efter belønningen i form af ros og anerkendelse fra andre. For vi kan godt leve uden den. Vi er faktisk ikke afhængige af den. Og det at lande i vores eget nærvær og blive fri for stress er langt vigtigere. Enig? Måske ikke – så skriv gerne hvordan det fungerer for dig. Måske har du været igennem perioder med stress og skabt nogle indsigter som du vil dele ud af.

Tillad dig tillid til at stole på at hvis du skruer ned for præstation, tempo og produktivitet, så kommer de gode løsninger til dig. Glæder mig til at høre din erfaring.